

Jeg knuselsker altså blenderis.
Det er jo – hands down – verdens bedste koncept!
Med frossen frugt og bær i fryseren kan du nyde lækker is på få minutter. Pludselige cravings? No problem!
Her får du opskriften på en cremet jordbæris med et syrligt pift af citron – bedst af alt? Du skal kun bruge 4 ingredienser + knas.
OBS! Om frosne bær
Personligt koger jeg ikke frosne bær, inden jeg bruger dem i smoothies, is osv. Om du vil følge myndighedernes anbefaling om at koge (skoldning er ikke nok) frosne bær i 1 minut inden de anvendes i opskrifter på smoothies, is osv. er naturligvis helt op til dig. I opskrifter som denne vil lune/slatne bær ikke fungere. Hvis du ønsker at koge bærrene inden brug, skal de fryses ned igen – isterningbakker er smarte til formålet. Frosne økologiske – og/eller gerne danske – bær er formentlig det sikreste valg, hvis du ikke ønsker at koge dine bær inden indtag.
Du kan også selv fryse friske bær ned til brug i smoothie- og isopskrifter.
Jordbæris til 2 personer
400g frosne jordbær
8 spsk. kokosmælk
Saften af ½ stor citron (tilføj 1-2 tsk. fintrevet økologisk citronskal, hvis du vil have endnu mere syrlig lækkerhed)
Smag til med ahornsirup og 1 lille nip Himalayasalt
Knas efter ønske – fx frysetørret jordbær, kakaonibs og finthakkede tørristede hasselnødder
1. Kombiner jordbær, kokosmælk, citronsaft og en sjat ahornsirup i en foodprocessor eller stærk blender og blend ingredienserne sammen til en cremet ismasse.
2. Skrab evt. ismassen ned fra blenderglassets kanter undervejs.
3. Smag isen til med sødt, salt og surt.
4. Anret jordbærisen og server den straks med knas efter ønske.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.