Heksefingre med smag af chokolade og rom (uhyggeligt velsmagende a haha ha)…
Laves fingrene til børn, kan rommen med fordel erstattes af stærk kaffe eller lidt appelsinsaft og fintrevet økologisk appelsinskal (et par dråber æterisk pebermynteolie er også lækkert!).
TIP! Hvis du vil have lidt (knogle)knas i dejen, så vend en lille håndfuld kakaonibs i dejen til sidst (inden fingrene formes).
Leder du efter flere Halloween opskrifter? Prøv også æblemonstre, kiste-brownie eller edderkoppe-kødboller…
Til ca. 15 heksefingre
100g mandler
50g kokosmel
150g Medjool dadler, udstenede
30g kokosolie
5 spsk. kakaopulver
2 knsp. Himalayasalt
Smag til med rom
15 hele mandler til negle
1. Kombiner mandler, kokosmel, dadler, kokosolie, Himalayasalt og kakaopulver i en foodprocessor.
2. Blend ingredienserne sammen til en klæg og formbar dej.
3. Smag dejen til med rom, kaffe, appelsin eller andet efter ønske.
4. Vend evt. kakaonibs i dejen nu, hvis du ønsker.
5. Form dejen til krogede fingre i forskellige størrelser.
6. Rids et par linier på midten af hver finger, så det ligner det midterste ’rynkede’ fingerled.
7. Mas en mandel ned i hver finger, hvor neglen ellers ville sidde.
8. Opbevar fingrene i en lukket beholder på køl i op til en uge.
Indlægget indeholder affiliatelinks
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.