Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker marcipan!
Psst! Anthon Berg – I ringer bare, hvis I har brug for en ambassadør, ikke?
Jeg har samlet mine bedste opskrifter på gudespisen her – der er nemlig flere måder at lave en god marcipan på.
Min favoritopskrift på marcipan er nok den med abrikoskerner (jeg bruger altid et par bitre kerner for ekstra kraftig marcipansmag) – opskriften finder du her.
Abrikoskerner kan godt være lidt svære at få fat på, så hvis du bare vil lave en ren mandelbaseret marcipan, så finder du tre forskellige opskrifter her.
Marcipan med æggehvide
500g mandelmel (lavet af blancherede mandler)
75g lys mild honning eller ahornsirup
50g æggehvide (evt. pasteuriseret)
1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.
Marcipan uden æggehvide (rigtig god til udrulning til fx træstammer)
300g mandelmel (af blancherede mandler)
25g fedtreduceret mandelmel
75g lys mild honning eller ahornsirup
75g vand
1. Ælt alle ingredienserne sammen.
2. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere honning eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
3. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
4. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i op til et par uger – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.
Marcipan lavet på hele mandler og sødet med dadler
250g mandler m. den brune hinde/skal
25g æggehvide (evt. pasteuriseret)
50g daddelpuré (blend 150g udstenede dadler med 3 dl kogende vand – brug daddelpuréen som erstatning for sukker og andre sødemidler. Opbevar på et skoldet glas på køl i en uges tid eller frys ned i små portioner)
1. Mal mandlerne til et helt fint mel i en kaffekværn eller foodprocessor – jo finere mel, jo bedre konsistens får marcipanen.
2. Ælt alle ingredienserne sammen.
3. Hvis marcipanen evt. virker for tør, kan du tilsætte lidt mere daddelpuré eller æggehvide og hvis den virker for våd, kan du tilsætte lidt mere mandelmel.
4. Saml marcipanen i en stor kugle eller pølse.
5. Pak marcipanen ind i film eller bagepapir og opbevar den på køl i en uges tid – marcipanen kan også fryses ned for længere holdbarhed.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.