Om Sabine
Om
Hvilken type magnesium var det nu de skrev, at jeg skulle tage? For de skrev jo, at det ville være en god idé at tage magnesium. Var det magnesiumoxid, der var god mod lægkramper? Måske jeg også skulle få købt de ingefærkapsler, som moster Hanne snakkede om, var gode for hendes dårlige knæ. Mit knæ kunne godt bruge lidt hjælp. Men som Lisbeth sagde, er det jo også vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk. Tænk engang, at hun er blevet diagnosticeret med knogleskørhed som 45-årig. Det er forfærdeligt. Jeg må også hellere få købt noget kalk. Og hvad med…
Hvilken type magnesium var det nu de skrev, at jeg skulle tage? For de skrev jo, at det ville være en god idé at tage magnesium. Var det magnesiumoxid, der var god mod lægkramper? Måske jeg også skulle få købt de ingefærkapsler, som moster Hanne snakkede om, var gode for hendes dårlige knæ. Mit knæ kunne godt bruge lidt hjælp. Men som Lisbeth sagde, er det jo også vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk. Tænk engang, at hun er blevet diagnosticeret med knogleskørhed som 45-årig. Det er forfærdeligt. Jeg må også hellere få købt noget kalk. Og hvad med…
Hov, var det her ikke en ‘om’-side – skulle det ikke handle om dig, Sabine? Tænker du måske.
Jo, du har helt ret og det gør det på en måde også – altså handler om mig.
Ser du, dengang jeg bare var almindeligt interesseret i helsekost og kosttilskud, var jeg nemlig præcis ligeså rundforvirret i ’sundhedsjunglen’, som mange er lige nu. Jeg ved i hvert fald, at jeg har stået nede i helsekosten med ovenstående indre dialog kørende mange gange. Rigtig mange gange. Jeg lagde planer og programmer for mig selv ud fra, hvad jeg læste i diverse dameblade, hvad min mors kollega havde fundet virksomt og hvad min frisør havde afprøvet af de seneste sundhedstrends. Alt sammen potentielt fine informationer, der bare slet ikke var tilpasset netop mine behov og problematikker. Jeg kunne have sparret mig selv for mange eksperimenterende tiltag, ligegyldige kosttilskud (jeg slet ikke havde brug for) og tusindvis af kroner, hvis jeg havde vidst, hvad jeg lavede – eller havde opsøgt nogen, der kunne have hjulpet mig. Det var dengang.
I dag arbejder jeg som naturopath og hjælper netop mine klienter med at finde hoved og hale på, hvad der vil være det bedste og mest effektive for dem, når de ønsker at behandle sygdom og booste deres sundhed med naturlige midler og tiltag.
Jeg hjælper særligt kvinder med at optimere og styrke deres helbred ved hjælp af rigtig mad, målrettede kosttilskud og livsstilsændringer – og jeg elsker det!
Noget af det bedste jeg ved er, når jeg hører mine klienters succeshistorier; når en klient, der før havde afføring 20 gange om dagen (og dermed ikke kunne fungere normalt i sin hverdag) fortæller mig, at afføringen nu er normal og at uddannelse og livet i øvrigt kan genoptages. Når en klient, der var begyndt at gå med krykker pga. invaliderende gigt nu faktisk ikke længere har brug for dem. Når en klient, der stod overfor en omfattende operation, ikke behøver operationen alligevel – takket være få, men effektive tiltag. Det er lige fantastisk hver gang!
Er du interesseret i at vide mere om hvordan, jeg kan hjælpe dig med netop dine behov og problematikker, kan du læse mere her.
Du kan i øvrigt også læse meget mere om naturlige tilgange til sundhed på min blog lige her.
Udover at være naturopath er jeg også madblogger og opskriftsudvikler. Jeg har specialiseret mig i rigtig mad lavet af naturlige råvarer. Min madlavningsstil er simpel og lige til. Jeg laver mad fra bunden, oftest med masser af grøntsager og med et altoverskyggende fokus på den gode smag. Du finder masser af lækre opskrifter på min blog – velbekomme!
Baggrund
Her kan du læse om min uddannelsesmæssige baggrund samt om mine øvrige kompetencer:
- Naturopath i biologisk medicin – uddannet fra Institut for Biologisk Medicin i 2012.
- 300 timers undervisning i anatomi, fysiologi og sygdomslære fra Institut for Biologisk Medicin.
- DNALife behandler (Diet, Health, Sport og Oestrogen) uddannet fra Nordic Laboratories.
- Formand for Foreningen Naturopraxis – brancheforening for naturmedicinske behandlere siden 2012.
- Madblogger og opskriftsudvikler med speciale i mad lavet af naturlige råvarer.
- Forfatter til en lang række eBøger om kost og sundhed, skribent og foredragsholder.
Senest har jeg fået udgivet mine opskrifter og billeder i min kollega Charlotte Lillegaard Petersens fantastiske bog ’Superkost til hjernerystelser’ – du kan læse mere om bogen og bestille dit eksemplar her.