Særligt i de kolde vintermåneder sætter de fleste pris på varme drikke at lune sig på – og hvorfor ikke lune sig på noget, der samtidigt er sundt for kroppen?
Urtete er det oplagte valg for dig, der gerne vil hygge dig med ‘en-kop-varmt-et-eller-andet’ og samtidigt målrettet vil lindre eller forebygge specifikke helbredssymptomer- og problemer.
Urteteer påvirker som regel kroppen meget mildt. Har du brug for mere hårdtslående virkning af en urt, kan det derfor være en god idé at tage den som opkoncentreret og standardiseret tilskud. Omvendt er det også fint at se om en simpel urtete kan afhjælpe dine problemer frem for at du skal ty til kosttilskud eller måske medicin i stedet.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er det rette for dig, er du altid velkommen til at benytte dig af min gratis telefontid (læs mere om gratis telefontid her) eller skrive til mig på mail@sabinemurati.dk
Da der er rigtig mange, der døjer med ondt i halsen for tiden, tænkte jeg, at det ville være oplagt at dele denne opskrift på halslindrende ‘Ondt i halsen’-urtete i dag.
Teen består af tre forskellige urter, der alle har antiinflammatoriske egenskaber og lindrende effekt på dine (ømme) slimhinder.
Elmebark
Elmebark er en finurlig urt, der danner en slags planteslim, når den kommer i kontakt med væske. Derfor er det også en fremragende urt, når vi har brug for beskyttelse og lindring til ømme og sarte slimhinder – fx når vi har ondt i halsen (eller har fordøjelsesproblemer, hvor tarmslimhinden er medtaget og irriteret). Elmebark har desuden også visse antiinflammatoriske egenskaber, som har en lindrende effekt ved fx ondt i halsen.
Kamille
Kamille kender vi vidst alle som en ’go to’ urt ved diverse infektionssygdomme og det er der selvfølgeligt gode grunde til – folkemedicinen har ikke levet forgæves. De æteriske olier i kamille har bl.a. antiinflammatoriske og afslappende egenskaber, der virker lindrende på inflammerede og irriterede slimhinder i hals og luftveje.
Lakrids
Lakrids er en meget alsidig urt, der har adskillige gode egenskaber ved infektionssygdomme som fx ondt i halsen. Lakrids virker smørrende på slimhinden og har en slimløsende effekt (hvilket bl.a. gør lakrids til en populær hosteurt – lakrids indgår derfor naturligvis også i min opskrift på ‘Hostelindrende urtete‘). Lakrids virker desuden virushæmmende og har antiinflammatoriske egenskaber. At lakrids smager dejligt sødt er selvfølgelig heller ikke dårligt og gør det derfor til en god tilføjelse til diverse urteteer, hvor du ønsker en helt naturlig sødekilde.
Til 1 kop te
½-1 tsk. tørret elmebark
1 tsk. tørrede kamilleblomster
1 tsk. tørret lakridsrod – gerne i flager/spåner
1. Kombiner urterne i en kop (evt. i et filter eller et teæg) og overhæld med kogende vand.
2. Lad teen trække 5-10 minutter under låg (brug fx en lille tallerken eller lignende) og drik straks.
Har du spørgsmål til naturmedicinsk behandling? Få svar i min gratis telefontid!
Jeg tilbyder gratis telefontid tre gange om ugen – i telefontiden kan du få en snak med mig om, om naturmedicinsk behandling er det rette for dig. Der er tale om en kort og uforpligtende samtale, hvor du kan få en ide om, hvad jeg kan hjælpe dig med. Du kan også bruge telefontiden, hvis du har brug for et godt råd ift. en afgrænset og ukompliceret problematik – fx et godt råd til ondt i halsen, det bedste hostestillende middel, osv.
Du kan læse mere om min gratis telefontid her
Kunne du li’ indlægget?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.