Jeg kommer nemt til at sidde fast i de samme retter og opskrifter uge efter uge – lækkert, men ikke super varieret og det kan godt blive lidt kedeligt.
Har du det på samme måde?
For at ryste posen lidt, vil jeg hver uge lave et inspirationsindlæg, hvor jeg finder 5 tidligere publicerede opskrifter frem fra gemmeren.
Læs med, hvis du er klar til at opdage nye favoritter!
Mandag
‘Risalamande – uden mælk‘ – 100% mejerifri risalamande lavet på ‘Risengrød – uden mælk‘ og kokosskum. Udover opskriften på risalamande, får du også opskriften på lækker hjemmelavet kirsebærsauce med granatæblesaft!
Tirsdag
‘Kalveleverpostej med ristede løg‘ – hvis du mangler lidt lækkert til julefrokostbordet, så sæt denne fantastisk lækre leverpostej med masser af sprøde ristede løg på bordet. Jeg når typisk slet ikke at anvende leverpostejen som pålæg, da jeg bare spiser den direkte fra fadet – SÅ god er den!
Onsdag
‘Laksesalat med kapers og rødløg‘ – endnu en lækkerbisken, som du ikke må snyde dig selv for på julefrokostbordet (eller som pålægssalat i madpakken resten af året). Laksesalaten er super simpel at lave og smager helt fænomenalt. Spis den fx på mandelvafler, rugbrød, knækbrød eller på en grøn salat – det hele fungerer!
Torsdag
‘Sprøde ovnristede BBQ kikærter‘ – nu hvor juledagene officielt er overstået, har du måske lyst til noget, der ikke smager af kanel og andefedt? Prøv disse sprøde kikærter, der er krydrede med BBQ krydderier! Kikærterne kan spises som snack, drysses på salater, supper, osv.
Fredag
‘Kransekage‘ – jeg kan spise kransekage året rundt, men det må selvfølgelig absolut ikke mangle til nytårsaften på mandag. Her får du lige et par opskrifter, du kan eksperimentere med i weekenden!
Det var lidt blandede bolsjer til din maduge – jeg håber, at du har fået mod på at prøve et par nye opskrifter!
Anbefaling – hvis du kun skal lave én ny opskrift denne uge så vælg:
‘Kalveleverpostej med ristede løg‘ – leverpostejen får denne uges anbefaling. Først og fremmest fordi, at den smager fantastisk, men i øvrigt også fordi, at jeg tager enhver lejlighed jeg kan få til at ‘promovere’ velsmagende indmad. Indmad er virkeligt sundt og desværre spiser de fleste af os slet ikke nok = en omgang leverpostej er oplagt for win på både smags- og sundhedsfronten!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.