Mør lammekrone, fløjlsblød kartoffel-gulerodsmos og ristede asparges med det lækreste hvidløgs-nøddeknas – jeg siger ikke at den perfekte påskemiddag findes, men…
Måltidet stjerne er i øvrigt hverken det lækre lammekød eller den bløde mos – det er uden tvivl de ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas, der løber med opmærksomheden.
De ristede asparges med nøddeknas kan bruge som tilbehør til alt lige fra fisk og skaldyr, til kylling, oksekød og bælgfrugtsdeller og jeg er sikker på, at de nok skal blive et tilbagevendende indslag på menuen, hvis du først får prøvet dem af (ja, de er SÅ gode!).
Vidste du?
Asparges er en af de grøntsager, der indeholder mest folat pr. 100g – de grønne banditter leverer hele 150mcg pr. 100g. Ikke dårligt, når man tænker på, at ADT ligger på 300mcg dagligt for voksne mænd og kvinder! Folat er et b-vitamin, der bl.a. har essentiel betydning for kroppens celledelingsprocesser.
Til 2 personer
Lammekrone
5-600g lammekrone
Himalayasalt, sort peber og tørret rosmarin
Kartoffel-gulerodsmos
750g kartofler eller søde kartofler
250g gulerødder
50g ghee eller klaret smør
Smag til med Himalayasalt og sort peber
Ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas
400g grønne asparges
Saften af ½ citron
Smag til med Himalayasalt, sort peber og chiliflager
4 fed hvidløg
50g hasselnødder
Himalayasalt
Olivenolie til stegning
Lammekrone
1. Dup lammekronen tør med køkkenrulle.
2. Rids fedtlaget med en kniv og gnid lammekronen ind i Himalayasalt, sort peber og tørret rosmarin.
3. Læg lammekronen i et ovnfast fad, med fedtsiden opad, og bag den i en forvarmet ovn på 175C varmluft i ca. 25-35 minutter eller på 250C i ca. 20-25 minutter. Hvor længe lammekronen skal have, afhænger af din personlige præference for hvor tilberedt kødet skal være, hvor stor kronen er, osv.
4. Hvis fedtlaget ikke er smeltet helt af og/eller blevet sprødt i løbet af stegningen, plejer jeg at give kødet på grillfunktion i et par minutter til sidst.
5. Lad lammekronen hvile i 15 minutter, inden den skæres ud.
Kartoffel-gulerodsmos
1. Skræl kartofler og gulerødder og skær alt i nogenlunde lige store bidder.
2. Kom grøntsagerne op i en gryde og dæk med vand.
3. Kog grøntsagerne møre under tippet låg.
4. Hæld kogevandet fra de mørkogte grøntsager og blend dem sammen med klaret smør til én glat og cremet mos – dette gøres nemmest med en stavblender.
5. Smag mosen til med Himalayasalt og sort peber.
Ristede asparges med hvidløgs-nøddeknas
1. Hak hasselnødderne halvfint og rist dem af på en tør pande.
2. Nødderne skal ristes over middel varme og er færdige, når de begynder at tage farve og dufte aromatisk.
3. Hæld nødderne over på en tallerken.
4. Pil hvidløgsfedene og skær dem i tynde skiver.
5. Rist hvidløgsfedene af i rigeligt olivenolie.
6. Når hvidløgsfedene er sprødstegte og godt brune i kanterne, tilsættes de ristede hasselnødder – lad hvidløg og nødder stege i ganske kort tid.
7. Hæld nøddeknasblandingen (og al olivenolien fra panden) op i en skål.
8. Knæk den nederste ’trevlede’ del af de grønne asparges og rist dem et par minutter i olivenolie på en pande.
9. Tilsæt citronsaft, Himalayasalt, sort peber og chiliflager og lad de grønne asparges tilberedes færdige, som du foretrækker dem. Personligt kan jeg godt lide, at der forsat er bid i asparges og tilbereder dem derfor ikke alt for længe.
Retten samles
1. Anret mosen, top med udskårne stykker af lam og ristede asparges toppet med nøddeknas og hvidløgsolie ved siden af.
Kunne du li’ opskriften?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du eBogen ‘Boost dit immunforsvar’ samt mailserien ‘De 7 bedste tips til en vinter med færre sygedage’ , når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.