Hvis du endnu ikke har prøvet at kombinere rabarber med kardemomme, så kan du godt glæde dig til disse muffins – kardemomme er nemlig et super lækkert krydderi til rabarber!
Hvis du er interesseret i flere opskrifter med rabarber så prøv fx også rabarbertrifli med lakridsristede mandler og kokosskum eller min opskrift på super forfriskende rabarber-myntebrus, som du finder i eBogen ‘Paleo på grillen’ – du kan se opskriften i det gratis uddrag fra bogen her
OBS! I opskriften anvendes kokosfibre og fedtreduceret mandelmel!
Kokosfibre og fedtreduceret mandelmel er begge fedtreducerede og fiberholdige meltyper med helt andre bageegenskaber end almindeligt revet kokosmel og almindeligt mandelmel (lavet af blancherede mandler). Kokosfibre og fedtreduceret mandelmel kan IKKE erstattes af almindeligt revet kokosmel eller almindeligt mandelmel, men kan fint erstattes af andre fedtreducerede meltyper – har du fx ikke noget fedtreduceret mandelmel kan kagerne altså sagtens laves med samlet 100g kokosfibre i stedet for.
Til ca. 6-8 muffins i store papforme eller ca. 12 i mindre ’almindelige papirforme’
250g rabarber (renset vægt)
4 spsk. kokospalmesukker
50g kokosfibre
50g fedtreduceret mandelmel
¼ tsk. Himalayasalt
100g smeltet klaret smør
150g ahornsirup
5 æg
Kornene af 2 vanillestænger
½-1 tsk. stødt kardemomme (afhængig af, hvor kraftig en kardemommesmag, du ønsker)
1. Rens rabarberne og skær dem i tynde skiver.
2. Læg rabarberskiverne i en skål og drys med kokospalmesukker – sukkeret søder naturligvis rabarberskiverne, men blødgør dem også.
3. I en skål kombineres kokosfibre, fedtreduceret mandelmel, Himalayasalt, vanillekorn (husk at gemme de tomme bælge til fx grød, saft eller syltetøj), kardemomme, smeltet smør, ahornsirup og æg.
4. Rør ingredienserne sammen til en klumpefri, men fast dej.
5. Lad dejen stå et par minutter og rør den igennem igen.
6. Vend rabarberstykkerne i dejen og rør godt rundt.
7. Fordel dejen i 6-8 store papmuffinforme eller 12 almindelige papirforme (bager du i sidstnævnte, opnår du det bedste resultat, hvis kagerne bages i en metal muffinbakke).
8. Bag kagerne i en forvarmet ovn på 175C i ca. 60 minutter (kortere tid, hvis du bager i de mindre papirforme).
9. Lad kagerne køle af på pladen, inden de tages ud af formene og spises.
10. Kagerne smager bedst, når de er helt friskbagte, men kan også sagtens opbevares på køl i en lukket beholder i 4-5 dage. Kagerne er også fryseegnede.
Kunne du li’ opskriften?
Du finder mange flere lignende opskrifter i mine eBøger, som alle netop nu er sat ned med min. 50%!
Se de forskellige titler, priser og se uddrag fra bøgerne – med masser af gratis opskrifter! – lige her i min shop.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få lækre opskrifter og viden om naturlig sundhed leveret direkte i din indbakke.
Lige nu får du en rabatkode, så du kan spare 25% på din første konsultation samt eBogen ‘Boost dit immunforsvar’, når du tilmelder dig – tilmeld dig her
Har du spørgsmål til opskriften eller har du måske afprøvet den og vil du fortælle, hvad du synes om den?
Skriv meget gerne en kommentar nedenfor – jeg ser frem til at høre fra dig!
Disclaimer: Information, råd og opskrifter i dette blogindlæg kan ikke stå i stedet for diagnosticering, behandling og vejledning hos egen læge og følges på eget ansvar.